Kenneltræf den 13. november 2010 i Lemvig
Vi havde været så heldige at få en af de mest inspirerende dyrlæger i Danmark til at komme og holde foredrag ved vores 3. kenneltræf i 2010 - nemlig Bille Ruwald.
Bille er en utrolig dygtig dyrlæge, og han fik alle de 80 fremmødte til at lytte intenst. Bille evner at tale så alle kan forstå det, og samtidig på en meget underholdende måde.
Som hovedtema fortalte han om hundens næse, både omkring anatomi og hvor fantastisk den kan være i sporarbejdet i alle tænkelige situationer. Til slut svarede han på spørgsmål om allergi, fodring, opdragelse og vaccination mm. Det var fantastisk inspirerende og ikke mindst lærerigt.
Om eftermiddagen fortalte Per om kontaktøvelser med hunden og Gordon gennemgik lidt om teorien i forsvarsarbejdet. Derefter gik vi ud og så begge dele i praksis. Tak til Emmie som demonstrerede hvordan lydighed skal indlæres, og tak til figuranterne Palle og Niller.
Efter en kold og blæsende omgang i det vestjyske, var det godt at komme ind i varmen igen og få den efterhånden obligatoriske æblekage.
Iøvrigt tak til alle der har givet en hjælpende hånd i løbet af dagen; lige fra indkøb, hvalpepasning, rengøring og alt andet.
Vi ses i 2011 til endnu et kenneltræf, dato kommer senere.
|