Galleri » Bundessiegerzuchtschau » 2018
2018 blev endnu engang et stort år for Team Marlboro

Igen et fantastisk år på Siegerschau med mange topplaceringer var resultaterne efter 4 anstrengende, spændende og gode dage i Nürnberg. I alt stillede vi 6 hunde dernede.

Det var som altid en nervepirrende dag om fredagen, hvor 4 brugshunde hanner skulle ind og lave forsvarsarbejde, så det var mega fedt da alle 4 havde klaret det super flot..... Aslan, Djambo, Hilton og Vector - stort tillykke til dem.

SV havde i år indført et nyt initiativ, nemlig muligheden for at fremføre en gruppe af afkom efter et moderdyr – die Mutterlinie. Vi måtte stille afkom i flere generationer efter moderdyret.  Vi stillede 5 dyr efter Team Marlboro Quess – Aslan, Hilton, Vector, Tequila og Topper. Gruppen blev standmønstret fredag eftermiddag. Lørdag eftermiddag blev mere end 20 ”mødregrupper” vist på det store stadion. Hver gruppe blev individuelt beskrevet.
 
Fredag standmønstrede vi også vores opdrætsklasse. En gruppe med 5 dyr med en kombination på 5,5. Vi var meget spændte på vores placering selvom det tegnede lovende for en rigtig god placering i konkurrencen. Vi opnåede en super flot placering som nr. 5 i en stærk og hård konkurrence - ja 5. bedste opdrætter i verden! Det er vi meget stolte af. Opdrætsklassen bestod af: Aslan (V 52), Djambo (V 48), Hilton (V 6), Vector (V 42) og Tequila (SG 99).

Lørdag morgen gik det løs for Tequila, Topper og Aslan.

Lørdagens i særklasse højdepunkt var dog Team Marlboro Aslan, som i alt vandt 27 pladser under travmønstringerne. Han startede til stor skuffelse ud i ring 3. Aslan blev kaldt ud som nr. 6 i 3. ring, men rykkede dog hurtigt nogle pladser og endte på fløjen til stor jubel for teamet og supporters. Så var en plads i 2. ring nu sikret.
 
Team Marlboro Djambo blev kaldt ud i ring 2, så søndag morgen startede han, som nr. 11 og Aslan startede som nr. 15, men under travmønstringen fik dommer Lothar Quoll rigtig øje på dem. Både Djambo og Aslan strålede. De rykkede stille og roligt op i feltet til stor jubel for hele teamet og efterhånden også mange danskere på stadion. Aslan endte på en 7. plads. Djambo vandt 8 pladser og endte som nr. 3 så de blev begge rykket med over i ring 1 – fantastisk.
 
4 brugshanner i ring 1, det var mega stort. Det er aldrig sket for nogen dansk opdrætter at have 4 brugshanner i ring 1 og det blev da også dagens store samtaleemne.

Søndag eftermiddag var der spænding på hvordan de 4 hanner ville klare sig. De gjorde det alle super flot og Aslan, Djambo og Vector vandt hver især ca. 7 pladser. Hver gang en af dem vandt pladser blev der piftet og hujet fra tilskuerpladserne.

Resultaterne for de enkelte dyr blev:

Team Marlboro Hilton - Gebrauchshundklasse Rüden V 6 - bedst placerede danske brugshanlaugh
 
Team Marlboro Vector - Gebrauchshundklasse Rüden V 42
 
Team Marlboro Djambo - Gebrauchshundklasse Rüden V 48
 
Team Marlboro Aslan - Gebrauchshundklasse Rüden V 52
 
Team Marlboro Topper - Junghundklasse Rüden SG 84
 
Team Marlboro Tequila - Jugendklasse Hündinnen SG 99

Rent socialt har det igen været et fantastisk Siegerschau. Rigtig mange af vores trofaste hvalpekøbere / hundevenner var fulgt med til Nürnberg og boede hos Frau Löhner, vi var 30 i alt.

Tak for alle de dejlige kommentarer og lykønskninger.

Vi vil slutte med at sige stort tillykke med de flotte resultater og tak for det kæmpe arbejde, der er lagt i træningen af hundene. Tak til alle der har bidraget med stort som småt.

Sidst men ikke mindst tak til alle der var med på den lange tur til Nürnberg uden at stille hund. I var med til at skabe en fantastisk stemning ikke mindst på det store stadion da vi blev nr. 5 med vores opdrætsklasse og hver gang Aslan, Djambo og Vector vandt pladser, så blev der hujet og piftet . 

Lothar Quoll og hans kvindelige sekretær sagde efterfølgende til os at vi havde verdens bedste Team - og det har de sgu ret i. De er vildt benovet over den stemning der er på stadion og den sportsmanship der altid bliver udvist. Tak alle sammen – I er med til at gøre en kæmpe forskel for de team hunde der er i ringene.

Vi er mega stolte over at I er med og ser frem til at I igen følger med til Nürnberg i 2019.



Billeder fra et fantastisk Siegerschau (fotografen er på vej med flere billeder)
 
Vector, Djambo og Aslan efter veloverstået forsvarsarbejde. Opdrætsklassen på stadion - det er altid er særlig oplevelse at stå der og vente på afgørelsen. Vector i skarp trav. Djambo i flot trav. Aslan i flot trav. Her i ring 1 efter at have løbet sig igennem ring 3 og 2!!
På stadion med die Mutterlinie gruppe efter Team Marlboro Quess. Vores opdrætsklasse på vej rundt på stadion. Stor glæde og stolhed over at være blevet nr. 5 i konkurrencen.
TM Vector i kamp med figuranten. Dyb koncentration. TM Djambo i kamp med figuranten ved overfaldet TM Aslan med fuld knald på i det lange arbejde. Super flot arbejde og standhals. Bemærk smølferne på tilskuerpladserne.
TM Hilton er flyvende i overfaldet - super greb. Flot standhals.
Team Marlboro| Gordon og Per | Copyright © Team Marlboro 2010 - 2024 - all rights reserved