Galleri » HAS / Siegerschau Dänemark » 2021
Opdrætsklassen 2021 - VA 2 (BH) Apollo, SG 1 (UH) Vinston, V 1 (VT) Zasi, VA 4 (BT) Duffy, SG 3 (UT) Wega
HAS 2021 - endnu et succes år. / Dänisch Zieger Schau 2021

HAS blev endnu engang en rigtig god oplevelse for Teamet og vores hvalpekøbere.

Vi vandt med vores opdrætsklasse, der havde en sværhedsgrad på 5,5 altså efter 5 fædre og 5 mødre – VA 2 (BH) Apollo, SG 1 (UH) Vinston, V 1 (VT) Zasi, VA 4 (BT) Duffy, SG 3 (UT) Wega. Gruppen fik en fantastik flot beskrivelse af dommerne Ulla Hansen og Poul Meiniche. Blev bl.a. fremhævet at den var utrolig ensartet, bestod af dyr af meget høj kvalitet og sværhedsgraden. Så vi er utroligt stolte over for 9. gang at have vundet denne konkurrence.

I alt blev 31 hunde travmønstret og som det fremgår af resultaterne under "Resultater" så blev det til mange superflotte placeringer. Men blot det at deltage på HAS er stort uanset placering.
 
Årsvindere og VA hunde:

VA 2 Team Marlboro Apollo - brugsklasse hanner

VA 4 Team Marlboro Duffy - brugsklasse tæver

Siegerin Team Marlboro Zasi - veteran tæver

Sieger Team Marlboro Vinston - unghunde hanner

Sieger Team Marlboro Fight - 9 - 12 hanner

Siegerin Team Marlboro Kala - 4 - 6 tæver (Lst)


Opsummering:
  • 2 x VA titler
  • 4 x Sieger / Årsvindere – Zasi, Vinston, Fight og Kala
  • 4 x 2. pladser – Apollo, Tasha, Xappa og Tess 
  • 3 x 3. plads – Pacco, Uzo og Wega
  • 11 hunde på podiet
  • 19 hunde i top 5
  • 24 hunde i top 10
  • 4 ud af 15 brugsklasse tæver var fra Team Marlboro: VA 4 Team Marlboro Duffy, V 2 Team Marlboro Inez, V 7 Team Marlboro Una og V 10 Team Marlboro Gaby
  • 3 ud af 10 veteranklasse tæver fra Team Marlboro: Årsvinder Team Marlboro Zasi, V 2 Team Marlboro Tascha og V 4 Team Marlboro Enya
  • 3 unghunde hanner på podiet: Team Marlboro Vinston, Team Marlboro Xappa og Team Marlboro Uzo
  • 10 brugshanner og -tæver bestod på flotteste vis mod og kampdrift
Vi brugte 12 forskellige løbere til vores opdrætsklasse og til de forskellige hunde i deres respektive klasser. En stor tak til alle der hjalp.

Godt 15 %  af samtlige travmønstrede hunde på HAS kom fra Team Marlboro.

Lørdag aften var vi 37 personer samlet på "Team Marlboro Boulevard", hvor vi havde en super dejlig, hyggelig og festlig aften.

Det er meget meget flotte resultater, som vi er meget stolte af på vores hvalpekøberes og egne vegne. Et kæmpe arbejde har I lagt i jeres hunde forud for HAS og vi ved at I har brugt utrolig meget tid på træning af hundene.

Mange tak til alle der var med til at gøre det til en super weekend på alle måder. Det er blandt andet kammeratskabet, der er en af drivkræfterne.

I har været med til rundt om ringen at skabe en glad, god og positiv stemning. Det bemærkes af Schæferhundeklubben. Mange tak skal I have. Da vi søndag kom i ringen med vores opdrætsklasse gav i store applaus, der var med til at løfte stemningen og da vi vandt, fik vi der gik i ringen gåsehud. Det var fantastisk at høre opbakningen.

Tillykke til alle med de flotte resultater. Alle har været med til at gøre det muligt for Team Marlboro at opnå disse flotte resultater. En hektisk og kanon weekend i schæferhundens tegn er ovre.

11 hunde og opdrætsklassen på podiet:
Zasi Wega Vinston, Xappa og Uzo Tess Tascha Pacco
Kala Fight Apollo Opdrætsklassen
Stemningsbilleder:
Team Marlboro| Gordon og Per | Copyright © Team Marlboro 2010 - 2024 - all rights reserved