Galleri » Bundessiegerzuchtschau » 2022
Afkomsgruppen efter Team Marlboro Hilton
2022 blev endnu en gang et super flot år for Team Marlboro

Igen et fantastisk år på Siegerschau med flere topplaceringer var resultaterne efter 4 anstrengende, spændende, nervepirrende og super gode dage i Nürnberg. I alt stillede vi 7 hunde dernede.

Det var som altid en nervepirrende dag om fredagen, hvor brugsdyrene skulle ind og lave forsvarsarbejde - Vinston, Xappa, Xander, Wega og Xuse bestod og lavede alle rigtig flot arbejde - stort tillykke til dem.

I alle vores år som opdrættere har vi drømt om at skulle gå ind på det store stadion med en afkomsgruppe efter en af vores hanner.

Lørdag eftermiddag gjorde vi det for anden gang, da vi var inde på stadion og præsentere Hiltons afkomsgruppe i alt 11 dyr. En fantastisk oplevelse. Flere af hans børn og børnebørn opnåede topplaceringer, bl.a. V 13 i GHKLR Franco Zandamor, V 27 i GHKLR Team Marlboro Vinston, VA 14 i GHKLH Amy vom Osterberg-Land, VA 12 i GHKLH Sansa vom Osterberger-Land, SG 1 i JHKLH Vasca vom Osterberger-Land, SG 3 i JKLH Bluna vom Osterberger-Land (Sansa, Vasca og Bluna er børnebørn - efter Amy). Så vi er meget stolte over Hiltons avlsformåen, der virkelig har sat sig spor i avlen.


Lørdag blev Power kaldt ud i ring 2 i yngste hanner - på fløjen, hvor han gik urørlig fra start til slut. Så han fik lov til at deltage i ring 1 søndag morgen. Her vandt han 9 pladser og sluttede som SG 37. Mega flot af Mr. P.

Søndag morgen var Wega og Xappa kaldt ud i ring 2 i brugsklasse tæver og brugsklasse hanner. Wega gjorde det fint og Søren løb en super flot fri ved fod - de sluttede som V 63. Xappa gik rigtig godt i ringen og sluttede på en anden plads - samlet som V 53.

Søndag eftermiddag var det Xuse der skulle i ringen i brugsklasse tæver. Hun løb helt fantastisk og sluttede af med det næsten uopnåelige, men det man altid drømmer om - titlen som VA 15. Mega mega stort.

Umiddelbart efter var det Vinston og Xanders tur. De gjorde det også virkelig godt og performede helt i top og de sluttede da også af med 2 flotte placeringer - Xander som V 12 og Vinston som V 27.

Resultaterne for de enkelte dyr blev:

Xander von Tronje - Gebrauchshundklasse Rüden V 12

Team Marlboro Vinston - Gebrauchshundklasse Rüden V 27

Team Marlboro Xappa - Gebrauchshundklasse Rüden V 53

Xuse von Tronje - Gebrauchshundklasse Hündinnen VA 15

Team Marlboro Wega - Gebrauchshundklasse Hündinnen V 63

Team Marlboro Power - Jugendklasse Rüden SG 37


Rent socialt har det igen været et fantastisk Siegerschau. Rigtig mange af vores trofaste hvalpekøbere / hundevenner var fulgt med til Nürnberg og boede hos Frau Löhner, vi var 26 i alt, og på stadion var vi en gruppe på 30.

Vi vil slutte med at sige stort tillykke med de flotte resultater og tak for det kæmpe arbejde, der er lagt i træningen af hundene og fremstillingen af hundene igennem sæsonen på mange skuer i Danmark og Tyskland. Tak til alle der har bidraget med stort som småt.

Endnu en gang vil Per og Gordon sige tak til alle der var med på den lange tur til Nürnberg uden at stille hund. I var med til at skabe en fantastisk stemning ikke mindst på det store stadion da vi præsenterede Hiltons afkomsgruppe og hver gang de forskellige hunde vandt pladser, så blev der hujet og piftet.

Endnu en gang har flere sagt til os at vi har verdens bedste Team – og det har de sgu så evigt ret i. De er vildt benovet over den stemning der er på stadion og den sportsmanship og positivitet der altid bliver udvist. Noget hele schæferhundeverdenen kan lære noget af.

Vi er blevet så omtalte at filmfolk er kommet og har spurgt om det er Team Marlboros gruppe, og så har de stået og filmet i længere tid. Det skete både da Xappa blev standmønstret fredag morgen og igen søndag eftermiddag. Det siger alt om hvilken betydning jeres opbakning har!!

Fredag kom en mand der repræsenterede schæferhundeklubben i Uganda hen til Per og Gordon. Han henvendte sig til os begge med at sige vores navne. Han havde studeret vores hjemmeside indgående og kunne kende os. Han er meget begejstret for vores kennel og spurgte om han må komme på besøg hos os næste år, og selvfølgelig må han det. Så vi får nok besøg fra Uganda i nær fremtid.


Tak for alle de dejlige kommentarer og lykønskninger.

Tak alle sammen – I er med til at gøre en kæmpe forskel for de team hunde der er i ringene.

Vi er mega stolte over at I er med og ser frem til at I igen følger med til Nürnberg i 2023.


Billeder fra et fantastisk Siegerschau
 
Team Marlboro| Gordon og Per | Copyright © Team Marlboro 2010 - 2024 - all rights reserved