Galleri » Bundessiegerzuchtschau » 2014

2014 blev endnu et stort år for Team Marlboro

Et stort år på Siegerschau med flere topplacering var resultaterne efter 4 anstrengende, spændende og gode dage i Nürnberg.

Et af højdepunkterne var dog Team Marlboro Kashmir, der blev topplaceret som V 7 i brugsklasse hanner. Han gik fra start til slut med stor udstråling. Resultatet bliver ikke mindre godt af at se på hannerne foran ham. Der var tale om mange tidligere VA hanner, verdensvindere og viceverdensvindere fra tidligere års yngste- og undhundeklasse hanner. Og han slog rigtig mange andre store tophanner, hvoraf flere havde stillet afkomsgrupper.

Det var en nervepirrende dag om fredagen, hvor 6 brugshunde skulle ind og lave forsvarsarbejde - ja alle bestod som bekendt (det er vi bare så stolte af). Det var Kashmir (4,4), Tyler (3,4), Panther (3,3), Unique (4,3), Zasi (3,3) og Jessie (3,3).

Lørdag morgen var Happie og Enya i ringene til travmønstringen. Happie i yngste klasse tæver gik super flot og Birgitte gjorde et flot arbejde med at kalde hende. Lidt senere var det Enya´s tur i unghunde klasse tæver. Også Enya gik super flot.

Søndag var det så brugsdyrenes tur til travmønstringen på det store stadion.

Tyler, Panther i ring 2 i brugshanner og Unique, Zasi og Jessie i ring 2 i brugsklasse tæver. Alle 5 var i ringene på samme tid , så der var mange glædesudbrud på tribunen efterhånden, som enten Tyler eller Panther fik pladser. Tæverne endte stort set på deres udkald. Panther vandt 9 pladser og Tyler ca. 15, så Tyler endte i toppen af ring 2 og fik besked på at skulle deltage senere på dagen i ring 1. Det var bare fedt og der var stor glæde.

Fredag standmønstrede vi vores opdrætsklasse. En gruppe med 5 brugsklassedyr med en kombination på 5,4 i 5 kuld. Alt gik perfekt og tegnede meget lovende for en rigtig god placering i konkurrencen.
Vi opnåede da også en super flot placering som nr. 8. Vores bedste placering til dato på et Siegerschau - ja 8. bedste opdrætter i verden!!!! Det er vi stolte af.smiley Opdrætsklassen bestod af: Kashmir (V 7), Tyler (V 50), Panther (V 65), Zasi (V 56)  og Jessie (V 58).

Resultaterne for de enkelte dyr blev:

Team Marlboro Kashmir - Gebrauchshundklasse Rüden V 7

Team Marlboro Tyler -
Gebrauchshundklasse Rüden V 50

Team Marlboro Panther - Gebrauchshundklasse Rüden V 65

Team Marlboro Unique - Gebrauchshundklasse Hündinnen V 54

Team Marlboro Zasi - Gebrauchshundklasse Hündinnen V 56

Team Marlboro Jessie - Gebrauchshundklasse Hündinnen V 58

Team Marlboro Enya - Junghundklasse Hündinnen V 75

Team Marlboro Happie - Jugendhundklasse Hündinnen SG 158


Rent socialt har det været et fantastisk Siegerschau. Rigtig mange af vores trofaste hvalpekøbere / hundervenner var fulgt med til Nürnberg, vi var 22 i alt.

Tak for alle de fantastiske kommentarer og lykønskninger, ja det er et team der bl.a. har vores styrke i et mega sammenhold.

Vi vil slutte med at sige stort tillykke med de flotte resultater og tak for det kæmpe arbejde, der er lagt i træningen af hundene. Tak til alle der har bidraget med stort som småt.


Vi ses i Nürnburg i 2015.




 


Billeder fra et fantastisk Siegerschau
 
Så er det Gordon og Zasi´s tur Kampgejsten lyser ud af Zasi Gitte / Unique og Gordon / Jessie er ved at være klar... UHA Gitte der var nerver på Flot fri ved fod ned til overfaldet Intenst arbejde Lettelse og glæde hos Gordon - 2 tæver godt igennem i gruppe C
Standmønstringen af de første 4 brugsdyr er godt overstået. Nu mangler Kashmir og Tyler!! Spændingen er intens. Per og Kashmir klar kl. 1200. Flot lydighed i Gruppe C Glade teambuddies efter at alle 6 brugsdyr har bestået deres gruppe C. Klar til standmønstring af opdrætsklassen. De flotte opdrætsklasse der fik en flot 8. plads Den glade og lettede Gitte
Skønne piger Flot trav af Enya Nydelse Glenn og Zasi venter på at komme på banen Flot præsentation af Zasi i far Fulz´s afkomsgruppe Så er der aftenhygge - velfortjent oven på et par hektiske dage
Gitte, Anette og Gordon klar til at kalde på Unique, Zasi og Jessie Unique i flot trav Taktikken aftales Unique flot præsenteret De 3 tæver gik lige efter hinanden.
Unique og Zasi i flot fri ved fod Opdrætsklassen på stadion - det er altid stort Kashmir i flot fri ved fod Glæde på tilskuerpladserne Finn i en afslappende stund med Kashmir Kashmir fremført på flotteste vis
Så er Siegerschau slut.
Team Marlboro| Gordon og Per | Copyright © Team Marlboro 2010 - 2024 - all rights reserved